En markedspuster efter et stærkt forår
Aktiemarkederne leverede en kraftig sprint i april og maj måned, hvor globale aktier steg med omkring 14 % understøttet af teknologiaktierne og en massiv udbygning af datacentre, chipproduktion samt energiinfrastruktur til kunstig intelligens. Efter den lange sprint var der i juni måned brug for en puster, hvilket betød, at de globale aktier tabte omkring 1 % i løbet af måneden. Mens de amerikanske aktiemarkeder klarede sig lidt dårligere, oplevede de europæiske markeder en lille fremgang.
For hele 2026 ligger de globale aktier dog fortsat med et rigtig fint afkast på omkring 12 %. På de geopolitiske linjer ser det ud til, at USA og Iran har fundet en form for forståelse. Det har fået olieprisen til at falde til godt 70 dollar pr. tønde, mens trafikken gennem Hormuzstrædet langsomt flyder igen.
Vores fire afdelinger under SparDanmark Invest holdt stort set skindet på næsen i juni måned og ligger nu med et flot afkast i år på mellem 4 og 10 %. Du kan altid finde afdelingerne i din netbank eller mobilbank, og du er velkommen til at kontakte sparekassen, hvis du vil have hjælp til at finde den løsning, der passer bedst til dine behov.
